Dit drikkevand er truet af sprøjtegifte

For høje koncentrationer af sprøjtegift i drikkevandet er årsag til, at 250 vandboringer rundt om i landet i løbet af 2018 blev enten lukket eller sat i alternativ drift. Og den seneste opgørelse viser, at to ud af tre grundvandsprøver er forurenet med sprøjtegift.

Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er nu så store, at flere vandværker bliver nødt til at rense vandet. I Danmark er vi ellers vant til at drikke rent, urenset grundvand direkte fra hanen.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at alle danskere skal have rent vand i hanerne. Du kan være med til at forsvare drikkevandet ved at skrive under her på siden.

I januar 2019 indgik Folketinget en aftale om at beskytte vores drikkevand mod sprøjtegift. Aftalen sikrer at landmænd fra 2022 ikke må bruge sprøjtegift dér, hvor drikkevandet pumpes op. Desuden skal grundvandet screenes for flere stoffer end tidligere.

Danmarks Naturfredningsforening er glade for aftalen, men det er kun en halv sejr. Foreningen arbejder fortsat videre for, at der også kommer et forbud mod at bruge sprøjtegift i sårbare dele af indvindingsområderne – dér hvor grundvandet dannes.


Sådan ender sprøjtegift i drikkevandet

Når der sprøjtes gift på markerne, siver noget af giften ned gennem jorden og ned til grundvandet. Nogle steder siver giften hurtigere ned end andre - det afhænger blandt andet af sammensætningen af jord og mængden af regnvand, der falder på markerne.

Det er ikke alle sprøjtegifte, der ender i grundvandet. Nogle sprøjtegifte bliver nedbrudt helt undervejs, mens andre indgår i kemiske forbindelser i jorden, der gør, at de bliver til flere andre stoffer.

Grundvandet, der pumpes op og ender ude hos forbrugerne som drikkevand, kan derfor indeholde rester af sprøjtegift. I 2017 fandt man sprøjtegift i drikkevandet 802 gange. 95 af gangene var der så meget sprøjtegift i drikkevandet, at det overskred grænsen for, hvad der er tilladt.

Der er funder rester af sprøjtegift i drikkevandet i 80 ud af 98 kommuner i Danmark i 2017.


Sådan skal vi beskytte drikkevandet

For at bremse tilstrømningen af sprøjtegift til drikkevandet skal vi beskytte to områder mod sprøjtegift:

1. Områder, hvor grundvandet pumpes op

I de områder, hvor grundvandet pumpes op, siver sprøjtegift særligt hurtigt ned til grundvandet.

Når der indvindes grundvand, sænker man grundvandsspejlet ved siden af boringen. Denne sænkning skaber et tryk, der suger ungt grundvand ned langs boringen eller ned gennem utætheder i de overliggende jordlag. Den korte opholdstid i jorden gør, at grundvandet, der ender i boringen, indeholder mere sprøjtegift end havde det opholdt sig i længere tid i jorden.

2. Sårbare områder, hvor grundvandet dannes

I indvindingsområderne, der er de områder, hvorfra grundvandet hentes ind til drikkevandsboringen, kan der være særligt sårbare områder. At områderne er sårbare betyder, at sprøjtegift siver hurtigere ned til grundvandet her end i andre områder.

Ved at forbyde brug af sprøjtegift i boringsnære og sårbare områder i indvindingsområderne kan vi begrænse mængden af sprøjtegift, der ender i vores drikkevand.

Video: Der er rester af sprøjtegift i dit drikkevand

Skriv også under på et totalforbud mod Roundup

Den mest brugte sprøjtegift i Danmark, glyphosat, har været den direkte årsag til, at 67 drikkevandsboringer måtte lukke de seneste ti år.

Giften er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og derudover forgifter den naturen.

Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for et totalforbud på sprøjtegiften glyphosat, der blandt andet sælges under navnet Roundup.